Motorisk stimulering er en vigtig del af forberedelse og opstart af læreprocessen. Det gør leg med faldskærm til en sjov, underholdende, anderledes og motiverende aktivitet.
At lege med faldskærmen udvikler og skaber tillid mellem børn og voksne, samt udvikler personlige og sociale relationer. I denne folder gives der nogle ideer til forskellige lege og aktiviteter.
Tit-tit: Sig navnet på 2 af børnene – hvorefter disse 2 løfter faldskærmen op over hovedet og siger ”tit-tit”
Ring leg: Faldskærmen drejes rundt fra hånd til hånd mens børnene står stille. Faldskærmen drejes rundt fra hånd til hånd, mens børnene går den modsatte vej rundt.
Bølge leg: 2 eller flere børn sidder i midten, de øvrige sidder rundt om og laver store bølger ved at løfte faldskærmen op og ned.
Kims leg: Læg faldskærmen over forskellige ting, og børnene skal huske, hvad der gemmer sig under faldskærmen. Kan også leges som føle leg.
Krybe leg: 2 eller flere børn på hug strækker faldskærmen ud og holder den lidt over gulvet. Andre børn kravler og kryber under faldskærmen.
Paraply: Forsøg at få faldskærmen til at ligne en paraply. Stå stille – eller gå rundt i en cirkel.
Øde Ø: Bred faldskærmen ud. Kan alle børn nu få plads på faldskærmen – enten siddende eller liggende.
Farve leg: Udvælg en farve, og barnet skal enten stille sig, sætte sig eller lægge sig på farven.
Rulle leg: 2 børn lægger sig ved siden af hinanden. Tæl til 3 og børnene skal sammen rulle sig ind til midten.
Fange leg: En god kombination af voksne og børn. Evt. voksne i en kreds om skærmen. Faldskærmen løftes og sænkes i langsom bevægelse, børnene kravler/går/løber/hopper under skærmen og skal undgå at blive fanget, når skærmen på et givent signal falder til jorden. Børn der er fanget, kan evt. forestille sig at være dyr i zoo. ”Dyrene” placeres i et bur (for eks. tøndebånd/hulahop ringe) indtil sidste barn er fanget.
Vagtpost: Børn og voksne deles op i to hold. Hold A står i en kreds med skærmen og går langsomt rundt og hæver/sænker skærmen. 1 bliver som vagtpost. Imens ligger hold B stille under skærmen og aftaler hvem der skal kravle ud. Det gælder om at komme til sit aftalte ”hus” uden at blive berørt af vagtposten. Kommer du i ”hus” er du fri, bliver du fanget kommer du i ”fængsel”. Når alle er ude, skiftes der plads. Til slut tælles, hvem der havde flest i fængsel.
Lufttur: Skærmen holdes stramt. Den løftes og sænkes langsomt og fyldes med luft. Når alle har armene oppe, gives signal til at alle skal slippe. Skærmen løfter sig da højt i vejret og flyver flot. Man kan evt. lave en inddeling i hold, og se hvem der flyver højest.
Pool: Spilletiden aftales til for eks. Max 60 sek. Der kan deltage 2 eller flere hold. Det igangværende hold, holder skærmen stram, lægger 6 bolde op på skærmen. 5 i en farve og 1 i en anden farve. Det gælder om at få de 5 ens bolde i midterhullet, derefter den enlige bold i midterhullet. Hvem klarer den bedste tid?
Dynen: Deltagerne lægger sig på ryggen og tager faldskærmen over sig som en dyne. Der holdes fast i skærmens kant, løft armene og når faldskærmen er oppe, siges der pænt goddag til hinanden. Faldskærmen sænkes, luk øjnene og mærk fornemmelsen. Træk skærmen op over ørene og løft herefter igen osv.
6-dagsløb: Stil op parvis med siden til faldskærmen. Inderste deltager hæver skærmen med venstre hånd. Start med at gå rundt, på et given signal løber yderpersonen rundt om skærmen, er yderpersonen kommet rundt, byttes der makker, som så løber rundt, bytter osv. Husk at aftale, hvor længe løbet varer. God ide at hæve og sænke skærmen, medens man går rundt og huske at gå.
Bølgebrus: Deltagerne sidder/står rundt om skærmen og holder denne stram. Hæv/sænk skærmen således at hver anden hæver og hver anden sænker skærmen. Oplev sjove og bølgende bevægelser. Læg evt. en bold op på skærmen og leg det er en båd.
<< tilbage