Produkter

 

Intercrosse

Hvad er intercrosse?
Intercross eller lacrosse regnes for at være en af Nordamerikas ældste sportsgrene. Dat kan spores helt tilbage til 1400 tallet, hvor det blev spillet af de nordamerikanske indianere.

I dag er lacrosse en af verdens hurtigste voksende sportsgrene, og er blevet en veludviklet sport. I Europabliver lacrosse spillet i 5 lande, og hele tiden kommer der nye lande til.

Hvordan spilles det?
Lacrosse spilles på en fodboldbane, hvor der er opsat et mål i hver ende af banen. En kamp spilles af 2 hold, som hver består af 6 spillere, hvoraf den ene er målmand. Hvert hold skal desuden udpege en anfører for deres hold. Hver spiller er med en stav med net i enden. Bolden som er en slags hoppebold i baseballstørrelse, bliver kastet fra spiller til spiller og det gælder så om at komme ned til modstanderens mål og score. Man må løbe så langt man vil med bolden, men skal huske på at forsvarsspillerne må tackle en angriber med deres stav, dvs. slå på en angrebsspillers stav eller arme for at få bolden fra ham. Det skal allerede nu siges, at lacrosse er en fysisk hård sport, men absolut ikke en voldelig sport.

En normal lacrossekamp varer 60 minutter og er opdelt i fire halvlege på 15 minutter. Hvert hold får to minutters pause mellem første og anden halvleg, samt mellem tredje og fjerde halvleg. Mellem anden og tredje er der pause på ti minutter.

Holdet består af 6 spillere: 1 målmand, 2 forsvarsspillere, 1 midtbanespiller og 2 angribere. Det hold der har scoret flest mål ved kampens ophør, har vundet. I tilfælde af scoringslighed, skal der spilles en omkamp i fem minutter. Hvis der stadig ikke er fundet en vinder, skal der straffeslag til.

Holdene bytter banehalvdel efter hver halvleg. Hvert hold har lov til at holde to timeouts i hver halvleg. Holdene slår plat og krone om banehalvdel før kampens start.

Spillerne stiller op ved at fire spillere placerer sig i banens defensive ende, en på banens midte med to andre midtbanespillere på hver side og tre spillere i banens offensive ende.

Lacrosse begynder med et ”face-off” på banens midte. Bolden bliver placeret mellem stavene på en spiller fra hvert hold, midt på banen. Når dommeren fløjter, prøver hver af de to spillere at få bolden. De andre midtbanespillere kan også begynde når fløjten lyder. Resten af spillerne på banen skal vente til en midtbanespiller har fået fat i bolden eller den har passeret mållinien, før de kan gå i gang.

Hver halvleg startes på den måde. Og på samme måde startes der hver gang et hold har scoret. Spillerne på banen må bruge staven til at aflevere til hinanden, gribe og løbe med bolden. Målmanden er den eneste der må røre bolden med hænderne. Spillerne må tage bolden fra en modstander ved at ”tackle”/slå til modspillerens stav. Man må kun tackle den spiller der har bolden.

En spiller må tackle på kroppen, hvis modspilleren er inden for ca. to meters afstand af bolden. Det samme gælder for at tackle med staven. Voldelig og for voldsom adfærd er udelukket.

Hvis en spiller, som har bolden, løber uden for banen vil det modsatte hold få bolden. Hvis en spiller smider bolden ud af banen, vil den spiller der er tættest på få bolden.

En spiller må ikke overtræde det lille målfelt, men må gerne bruge staven til at samle bolden op i det lille målfelt.

God fornøjelse.

Klik her for at købe udstyret til at spille Intercross

<< tilbage

 

Søg

Log in

Gem
Glemt password
Tilmeld

Indkøbskurv (pris u/moms)

kurven er tom

Månedens tilbud

Få en gave

 

Youth Quick Play

 
Søndersskovvej 236  |  9362 Gandrup  |  Telefon 70 26 75 88  |  Fax 70 26 76 88  |  post@jisport.dk